Hva er typisk norsk? Noen mener at det er brunost og matpakke. Andre mener at det er 17. mai, fårikål og hytter. La oss se:
Co je typicky norské? Někteří lidé si myslí, že je to hnědý sýr a matpakke. Jiní, že je to 17. květen, národní jídlo fårikål nebo chaty. Pojďme se na to podívat:

17. mai

17. mai er Norges nasjonaldag. Denne dagen betyr svært mye for folk her i landet.
17. květen je státní svátek. Tento den pro Nory hodně znamená.
Nordmenn feirer at landet fikk sin egen grunnlov 17. mai 1814.
Norové slaví, že země přijala 17. května 1814 svou vlastní ústavu.
Mange voksne - særlig kvinner - har på seg bunad.
Hodně dospělých lidí, hlavně žen, nosí kroj.
17. mai er først og fremst barnas dag.
17. květen je den, na který se těší hlavně děti.
Nesten alle skolebarn fra Oslo går i tog til Stortinget og synger nasjonalsangen.
Skoro všichni školáci z Osla jdou v průvodu k budově norského parlamentu a zpívají hymnu.
På 17. mai får barna ofte spise så mye is og pølser de vil.
17. května mají děti dovoleno sníst tolik zmrzliny a párků, kolik jen chtějí.
Barn i Norge gleder seg veldig mye til denne dagen.
Norské děti se na tento den velmi těší.

Matpakke

Matpakke er ferdig tilberedt mat.
Matpakke je připravené hotové jídlo.
En typisk norsk matpakke består ofte av brødskiver med brunost.
Je to často krajíc chleba s hnědým sýrem.
For nordmenn er det vanlig å ta matpakke med på jobb og på skolen til lunsj.
Běžně si Norové toto jídlo nosí jako oběd do práce nebo do školy.
Det er også vanlig å ha med matpakke når man er ute på tur.
Není také neobvyklé vzít si matpakke s sebou na výlet.

Hytter og natur

Nordmenn elsker å dra på hyttene sine i helgene.
Norové milují jezdit na víkendy na chatu.
For mange nordmenn er hyttene deres andre hjem.
Pro mnohé je chata jejich druhým domovem.
Også natur er en viktig del av nordmenns liv. De går ofte på tur.
Důležitou součástí života Norů je také příroda. Norové chodí často na túry.
De sier at det ikke finnes dårlig vær, bare dårlige klær.
Říkají, že neexistuje špatné počasí, jen špatné oblečení.
Nordmenn liker også å gå på ski.
Norové také rádi lyžují.
Man sier at norske barn er født med ski på beina. Nordmenn er derfor verdens beste skiløpere.
Říká se, že se norské děti rodí s lyžemi na nohou. Právě proto jsou nejlepšími lyžaři na světě.
De lærer å gå på ski i barnehagen, på skolen eller av foreldrene sine.
Děti se učí lyžovat ve školce, ve škole nebo je to učí rodiče.

Fårikål

Anna er invitert på middag til en venn fra universitetet. Vennen vil lage noe typisk norsk. Han bestemmer seg for fårikål - Norges nasjonalrett. Anna setter seg til bords.
Anna je pozvaná na oběd k jednomu kamarádovi z univerzity. Kamarád chce uvařit něco typicky norského.

Vennen:
Vær så god! Maten er ferdig!
Kamarád: Jídlo je hotové.
Anna:
Tusen takk! Jeg er kjempesulten. Hva er det?
Anna: Mám strašný hlad. Co je to?
Venn:
Det er fårikål. Kjøtt av sau med kål og poteter.
Kamarád: To je fårikål. Jehněčí maso se zelím a bramborami.
Anna:
Det ser deilig ut! Fårikål. Men det er festmat, ikke sant?
Anna: Vypadá to úžasně! Fårikål. To je ale sváteční jídlo, nebo ne?
Venn:
Nettopp. Vi feirer at du er her.
Kamarád: Přesně tak. Oslavujeme, že jsi tady.
Etter en liten stund.
Po chvilce.

Venn:
Vil du ha litt mer?
Kamarád: Chceš ještě?
Anna:
Nei takk. Nå er jeg forsynt. Men det var nydelig.
Anna: Ne, díky. Mám dost. Byla to delikatesa.
Anna:
Takk for maten!
Anna: Děkuji za jídlo!
Venn:
Vel bekomme.
Kamarád: Není zač.

Najděte v textu podstatná jména (1) v saském genitivu (2) v určitém tvaru.