ano
ja, (na zápornou otázku) jo
Ano? (souhlasíš?)
Ja?, Blir du enig?
ˈjɑː?ˌ ˈbliːr ˈdʉː ˈeːni?
Ano? (opravdu)
Er det sant?
ˈæːr ˈdeː ˈsɑnt?
Ano? (do telefonu)
Ja?
ˈjɑː?
Že ano?
Ikke sant?
ˈikːe ˈsɑnt?
Myslím, že ano.
Jeg tror det.
ˈjæi ˈtruːr ˈdeː
Obávám se, že ano/ne.
Jeg er redd for det., Jeg er ikke redd for det.
ˈjæi ˈæːr ˈred ˈfor ˈdeːˌ ˈjæi ˈæːr ˈikːe ˈred ˈfor ˈdeː
Přijdeš? – Ano.
Kommer du? – Ja.
ˈkomːər ˈdʉː? - ˈjɑː
Pusť mě tam, ano! (žádost)
La meg gå dit, vær så snill!
ˈlɑː ˈmæi ˈgoː ˈdiːtˌ ˈvæːr ˈsoː ˈsnil!